Så er jeg hjemme igen efter en superfed weekend i Sunshine Village Ski Resort, som ligger omkring 20 minutters kørsel fra Banff. Vi tog afsted i to udlejningsbiler. Jeg kørte den ene. En lækker sekscylindret Pontiac G6 med automatgear og fartpilot! Damn, den var nice…men det skulle snart vise sig, at en GPS-enhed også ville have været ret nice! Jeg troede, jeg havde ok styr på, hvilken vej man skulle køre. I hvert fald for at komme til Calgary, som ligger på vejen til Banff, hvor vi først skulle hente vores ski og støvler. Og hvis det skulle gå helt galt, måtte man jo lige købe et kort eller spørge om vej i Calgary. Det gik nogenlunde godt den første halve times tid, hvor vi kørte stik syd, men pludselig mødte jeg mod forventning et t-kryds, og havde ingen idé om, hvilken vej jeg skulle køre, så jeg tog den på gefühl. Jeg prøvede at lytte til min stedssans, og prøvede at sætte kursen mod syd igen, men virkeligheden var, at vi var på vej øst på! Det var først da jeg skulle krydse en nord- og sydgående vej, at det gik op for mig, at vi var helt gal på den. Vi kørte ind på en tankstation og fik købt et kort, og så var vi på rette kurs igen. Efter en telefonsamtale med den anden bil, fik vi hurtigt regnet os frem til, at vi var mere end en time bagud i forhold til dem. I Sunshine Village lå vores hotel på vej op af et bjerg, hvor kun en kabinelift kunne transportere folk op, og liften lukkede kl 17:30, så vi havde RET travlt lige pludselig! I Red Deer tog vi en McDrive og spiste i bilen, mens vi kørte. Der var ingen tid at spilde!

Da vi nåede til Calgary, måtte jeg stole på mine trofaste navigatører, men det var dumt gjort. Vi endte med at køre en kæmpe omvej udenom Calgary, og endte på en lille vej mod Banff, hvor man ikke måtte køre ret hurtigt. Pludselig begyndte bilen at brokke sig over at den manglede brændstof, så vi måtte køre ind på en tank, selvom vi var under massivt tidspres.

I Banff måtte vi også lige bruge tid på at spørge om vej til skishoppen, hvor vi skulle hente vores udstyr. Vi fik nogenlunde hurtigt og effektivt klaret vores ærinde, og havde på det tidspunkt kun 15 minutter tilbage, før liften lukkede. Vejen til Sunshine var rimelig nem, så det var bare om at planlægge, hvem der skulle gøre hvad, når vi kom frem. Én skulle løbe op og gøre opmærksom på vores ankomst ved at fægte med arme og ben, mens de andre tømte bilen for baggage, og bar den op til liften. Vi ankom til liften 17:32, hvor de faktisk var igang med at lukke ned, men canadiere er heldigvis ret afslappede og meget venlige, så vi fik sgu lov til at få den absolut sidste tur op af bjerget! Uha, det var tæt på…alternativet havde været en meget lang, dyr og kold tur op af bjerget på snescootere eller en dyr overnatning i Banff.

Selve hotellet, Sunshine Inn, var helt fantastisk. Jeg har været på skiferie i både Sverige og Alperne, men har aldrig boet så lækkert før til så billige penge! Hotellet havde fladskærme på alle værelserne og et kæmpe udendørs hot tub, hvor man lige kunne sidde og drikke en masse kolde bajere efter en lang dag på pisterne eller starte en vild sneboldskamp. Desuden lå hotellet bare 30m fra en stolelift, så det kunne ikke være bedre. Medarbejderne på hotellet var også meget meget flinke. De opbevarede skiudstyret om natten, og tog det frem, når man skulle bruge det om morgenen. Og nede i dalen kørte de lige bilen frem, når man kom ned, og bad om den! Uha, det var luksus…

Vi fik da også festet lidt på værelserne. Den sjoveste aften var da Anders ringede fra Martins og mit værelse til receptionen kl 3 om natten, og bad om en morgenvækning til ALLE værelser på hotellet, undtagen det han ringede fra. Et minut senere bankede det på døren, og Anders gik hen til døren med en tom ølpapkasse på hovedet, og åbnede døren. Hans øjne mødte en halvgnaven vagt, som stod ude foran døren, og bad os lukke festen ned. Hahaha!

Da vi skulle vende snuden mod kedelige Edmonton, havde vi lært så meget af vores fejl fra turen ud, at vi faktisk kom 20 minutter hurtigere hjem end de andre, og de kørte faktisk lang tid før os! Og nej, vi kørte ikke hurtigere, end vi måtte, og denne gang spiste vi faktisk inde på McDonald’s og ikke i bilen.

Næste skitur
Den 14. december er vi alle færdige med vores eksamener, så der vender vi snuden mod Lake Louise for at få lidt Canadian Powder under skiene igen!